Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Alm. Brand: Store erstatningsudgifter trak overskud ned

28/10 09:01

Øgede erstatningsudgifter til vejrligsskader belastede forsikringsresultatet hos Alm. Brand i tredje kvartal.

Det er baggrunden for et fald i selskabets overskud af fortsættende aktiviteter til 174 mio. kr. før skat fra 218 mio. kr. i samme kvartal året før.

Ses alene på forsikringsdelen faldt det tekniske resultat til 170 mio. kr. fra 210 mio. kr.

Resultatet afspejler ifølge Alm. Brand en positiv udvikling i den underliggende forsikringsdrift, som viste sig i en forbedring af den underliggende Combined Ratio eksklusive Covid-19 på 2,0 procentpoint.

Men øgede erstatningsudgifter til vejrligsskader samt en mindre Covid-19-effekt reducerede det forsikringstekniske resultat, konstateres det.

- Vi leverer et tilfredsstillende kvartal med god lønsomhed i den underliggende forretning. Det giver os et godt afsæt, når vi inden længe overtager Codans danske forretning, siger administrerende direktør Rasmus Werner Nielsen i regnskabet.

Bruttopræmieindtægterne steg 2,5 pct. til 1.376 mio. kr. og Combined Ratio eksklusive afløbsgevinster blev 90,2 mod 86,2 i samme kvartal 2020.

Næste skridt i forhold til at gennemfører opkøbet af Codan er at gennemføre den tidligere annoncerede fortegningsemission, hvilket fuldender finansieringen af det samlede opkøb.

- Vi ser frem til at sammenlægge de to selskaber og skabe et nyt og større Alm. Brand, siger Rasmus Werner Nielsen.

Alm. Brand fastholder i regnskabet forventningerne til regnskabsåret 2021 om et resultat før skat på 1200-1250 mio. kr.

Alm. Brand opjusterede 1. oktober - efter salget af Alm. Brand Liv og Pension - forventningerne fra et resultat på 700-750 mio. kr.

For Forsikring venter Alm. Brand et resultat på 800 mio. kr. før skat og eksklusive afløbsresultat for årets sidste kvartal.


Tabel for Alm. Brands regnskab for tredje kvartal af 2021:

Mio. kr.
Q3 2021
Q3 2020
FY 2020
Samlede indtægter
1418
1381
5480
Resultat før skat, fort. aktiviteter
174
218
698
Resultat efter skat, fort. aktiviteter
101
170
538
Nettoresultat
133
237
618
Resultat skadesforsikring, fort. aktiviteter
177
233
856

Alm. Brands forventninger til 2021:

Mio. kr.
Ved Q3 2021
1/10
Ved Q2 2021
Ved FY 2020
Resultat før skat
1200-1250
1200-1250
700-750
600-650

.\\˙ MarketWire